intro(1) General Commands Manual intro(1)

intro - introduktion til brugerkommandoer

Afsnit 1 i manulaen beskriver brugerkommandoer og værktøjer, for eksempel, værktøjer til filmanipulation, skalværktøjer, kompilere, internetbrowsere, fil- og billedfremvisere og redigeringsprogrammer med mere.

Linux er en variant af UNIX, og som første tilnærmelse så fungerer alle kommandoer under UNIX præcis på samme måde under Linux (og FreeBSD og en masse andre UNIX-lignende systemer).

Under Linux er der GUI'er (grafiske brugerflader), hvor du kan pege samt klikke og trække, og forhåbentlig få lavet noget arbejde uden først at skulle læse en masse dokumentation. Det traditionelle UNIX-miljø er en CLI-grænseflade (kommandolinjegrænseflade), hvor du taster kommandoer for at fortælle computeren, hvad den skal gøre. Det er hurtigere og mere funktionsrigt, men kræver at du kender til kommandoerne. Udover et absolut minimum, for at komme i gang.

For at komme i gang med arbejdet skal du først åbne en session ved at angive dit brugernavn og adgangskode. Programmet login(1) starter så en skal (kommandofortolker) for dig. I tilfældet med et grafisk logind, så får du en skærm med menuer eller ikoner og et museklik vil starte en skal i et vindue. Se også xterm(1).

Man taster kommandoer til skallen, kommandofortolkeren. Det er ikke indbygget, men er bare et program og du kan ændre din skal. Alle har deres favorit. Standarden kaldes sh. Se også ash(1), bash(1), chsh(1), csh(1), dash(1), ksh(1), zsh(1).

En session kan se således ud:


knuth login: aeb
Password: ********
$ date
Tir Aug  6 23:50:44 CEST 2002
$ cal
     August 2002
Sø Ma Ti On To Fr Lø
             1  2  3
 4  5  6  7  8  9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31
$ ls
bin  tel
$ ls -l
total 2
drwxrwxr-x   2 aeb       1024 aug  6 23:51 bin
-rw-rw-r--   1 aeb         37 aug  6 23:52 tel
$ cat tel
maja    0501-1136285
peter   0136-7399214
$ cp tel tel2
$ ls -l
total 3
drwxr-xr-x   2 aeb       1024 aug  6 23:51 bin
-rw-r--r--   1 aeb         37 aug  6 23:52 tel
-rw-r--r--   1 aeb         37 aug  6 23:53 tel2
$ mv tel tel1
$ ls -l
total 3
drwxr-xr-x   2 aeb       1024 aug  6 23:51 bin
-rw-r--r--   1 aeb         37 aug  6 23:52 tel1
-rw-r--r--   1 aeb         37 aug  6 23:53 tel2
$ diff tel1 tel2
$ rm tel1
$ grep maja tel2
maja    0501-1136285
$

Her afsluttede tast af Control-D sessionen.

$ her var kommandoprompten—det er skallens måde at indikere, at den er klar til den næste kommando. Prompten kan tilpasses på en masse måder, og man kan inkludere ting som brugernavn, maskinnavn, nuværende mappe, tid og så videre. En tildeling PS1=»Hvad så, makker? « vil ændre prompten som indikeret.

Vi kan se, at der er kommandoer data (der viser dato og tid), og cal (der viser en kalender).

Kommandoen ls viser indholdet for den nuværende mappe—det fortæller dig hvilke filer du har. Med tilvalget -l får du en lang visning, der inkluderer ejeren og størrelsen samt dato på filen. Derudover vises rettighederne folk har for at læse og/eller ændre filen. For eksempel er filen »tel« 37 byte lang, ejet af aeb og ejeren kan læse og skrive til den, andre kan kun læse den. Ejer og rettigheder kan ændres med kommandoerne chown og chmod.

Kommandoen cat vil vise indholdet af en fil. (Navnet er fra »concatenate and print«: alle filer angivet som parametre sammenkædes og sendes til »standardud« (se stdout(3)), her terminalskærmen).

Kommandoen cp (fra engelsk »copy«) vil kopiere en fil.

Kommandoen mv (fra engelsk »move«), omdøber den kun.

Kommandoen diff viser forskellene mellem to filer. Her var der ikke noget resultat, da der ingen forskel var.

Kommandoen rm (fra engelsk »remove«) sletter filen, og vær forsigtig! Den er væk. Ingen affaldskurv eller noget andet. Slettet betyder mistet.

Kommandoen grep (fra »g/re/p«) finder forekomster af en streng i en eller flere filer. Her finder den Majas telefonnummer.

Filer befinder sig i et stort træ, filhierarkiet. Hver fil har et stinavn, der beskriver stien fra roden af træet (der kaldes /) til filen. For eksempel kan sådan et fuldt stinavn være /home/aeb/tel. Hvis man altid skulle bruge det fulde stinavn ville det være upraktisk, og navnet på en fil i den nuværrende mappe kan forkortes ved kun at angive den sidste komponent. Derfor kan /home/aeb/tel forkortes til tel, når den nuværende mappe er /home/aeb.

Kommandoen pwd udskriver den nuværende mappe.

Kommandoen cd ændrer den nuværende mappe.

Prøv alternativt kommandoerne cd og pwd og udforsk cd-brug: »cd« ,»cd .«, »cd ..«, »cd /« og »cd ~«.

Kommandoen mkdir laver en ny mappe.

Kommandoen rmdir fjerner en mappe, hvis den er tom, og brokker sig ellers.

Kommandoen find (med en noget barok syntaks) vil finde filer med de angivne navne eller andre egenskaber. For eksempel vil »find . -name tel« finde filen tel startende i den nuværende mappe (der kaldes .). Og »find / -name tel« vil gøre det samme, men startende i roden af træet. Store søgninger på en disk med mange GB vil være tidskrævende og det kan så være bedre at bruge locate(1).

Kommandoen mount vil vedhæfte filsystemet fundet på nogle diske (eller diskdrev, eller cd-rom eller andet) til det store filsystemhierarki. Og umount frakobler igen. Kommandoen df vil fortælle dig hvor meget din disk stadig er fri.

På et UNIX-system kan mange bruger- og systemprocesser afvikles på samme tid. Dem du kommunikerer med afvikles i forgrunden, de andre i baggrunden. Kommandoen ps vil vise dig hvilke processer, der er aktive og hvilket nummer disse processer har. Kommandoen kill gør, at du kan komme af med dem. Uden dette tilvalg er det en venlig forespørgsel: gå venligst væk. Og »kill -9« efterfuldt af nummeret på processen er et øjeblikkeligt drab. Processerne i forgrunden kan ofte dræbes ved at taste Control-C.

Der er tusindvis af kommandoer, hver med mange tilvalg. Traditionelt er kommandoer dokumenteret i manulasider, (som denne), så at kommandoen »man kill« vil dokumentere brugen af kommandoen »kill« (og »man man« dokumenterer kommandoen »man«). programmet man sender teksten igennem en tekstsøger, normalt less. Tryk på mellemrumstasten for at gå til næste side, tryk q for afslut.

I dokumentationen er det kutyme at referere til manualsider ved at angive navnet og sektionsnummeret, som i man(1). Manualsider er kortfattede og gør, at du hurtigt kan finde nogle glemte detaljer. For nybegyndere er en introduktionstekst med flere eksempler og forklaringer nyttig.

En masse GNU/FSF-programmer har en medfølgende info-fil. Tast »info info« for en introduktion om brugen af programmet info.

Specielle emner behandles ofte i HVORDAN'er. Se i /usr/share/doc/howto/en og brug en browser hvis du finder HTML-filer der.

ash(1), bash(1), chsh(1), csh(1), dash(1), ksh(1), locate(1), login(1), man(1), xterm(1), zsh(1), wait(2), stdout(3), man-pages(7), standards(7)

Oversættere af denne manual til dansk Joe Hansen <joedalton2@yahoo.dk>

Denne oversættelse er gratis dokumentation; læs GNU General Public License version 3 eller nyere for ophavsretbetingelser. Der er INGEN ANSVAR.

Hvis du støder på fejl i oversættelsen af ​​denne vejledning, skal du sende en besked til debian-l10n-danish@lists.debian.org.

2. maj 2024 Linux man-pages 6.8